NB. Hvis en aspirant blive gravid i løbet af læreruddannelsen må denne ikke fortsætte på uddannelsen.
Under særlige omstændigheder kan foreningens bestyrelse se bort fra nogle af disse krav.
Undervisningen skal foregå hos en godkendt uddannelsesleder med CM og under hele uddannelsen skal man være medlem af IYFDK for at kunne gå op til eksamen. Når Introductory Level II er bestået, kan man ansøge om Certifikation Mark (CM), som formidles via IYFDK. Herefter har man tilladelse til at undervise og bruge BKS. Iyengars system, metoder og CM-logo i annoncering, på brevpapir, hjemmeside mm.
Der skal gå mindst 18 måneder efter at have erhvervet Introductory Level II Certifikat før aspiranten kan søge om Intermediate Junior Level I certifikat.
Før uddannelsens start skal man have studeret mindst 3 år hos en kvalificeret lærer med Certification Mark i Danmark eller et andet land. Timerne dokumenteres på ansøgningsskema i forbindelse med ansøgning om optagelse. Aspiranten skal være medlem af IYFDK.
I Danmark har vi lærere med følgende uddannelsestrin:
1. Introductory Certificate Level II
2. Intermediate Junior Certificate, Level I
3. Intermediate Junior Certificate, Level II
4. Intermediate Junior Certificate, Level III
De højere niveauer, Senior og Senior advanced er der p.t. ikke nogen der har her i landet, og eksamen kan kun tages i et land, der har Iyengarlærere med tilstrækkelig høj uddannelse eller i Pune. Der er følgende niveauer:
I) Intermediate Senior Certificate Levels I, II og III
II) Advanced Junior Certificate Levels I, II og III
III) Advanced Senior Certificate Levels I og II
Hvert certifikat har et specifikt pensum.
En Iyengar® Yogalærer må kun undervise i de asanas, der er i overensstemmelse med det opnåede certifikat.
Der afholdes eksamen en til to gange årligt. Ifølge de internationale regler skal der være en Moderator samt to eller tre assessorer, afhængig af eksamensniveau. Uddannelseslederen er observatør og kan ikke medvirke ved vurdering af den enkeltes præstation. IYFDK vil ligeledes være observatør.
Når uddannelseslederen står for eksamen er det den enkelte leder, der bestemmer sted, pris og evt. depositum, mens krav til moderator og assessor følger de internationale regler.
Når IYFDK medvirker ved en eksamen, udsendes indbydelse via Nyhedsbrevet ca. 6-9 måneder før eksamensdagen, hvor der vil være oplysning om sted, eksamensniveauer og pris. Man tilmelder sig ved at indsende tilmeldingsskema og indbetale depositum. Først når depositum er modtaget, er man tilmeldt eksamen.
Herefter får man oplysning om deadline for indsendelse af opgaverne tilsendt. Opgaverne vil typisk indeholde:
- liste over asanas
- hvor mange asanas, der skal undervises i
- skriftlig opgave
- skema til udfyldning at medical history
Skriftlige opgaver skal afleveres på engelsk. Ved den praktiske prøve undervises på dansk eller engelsk.
Hvis man får forfald får man ikke sit depositum refunderet.